skip to navigation

Pressemeddelelse

Download pressefoto

Anmeldelser

Læs anmeldelser her →

Se interview fra tv2 Østjylland

Interviewet med Birgit Bach kommer 7:10 inde i udsendelsen - se det her

Ballehage på sytten stavelser

Morgener ved stranden, året rundt i al slags vejr – i selskab med vinterbadere, sejlsportsfolk, brandmænd, måger og andet godt fra havet. Det handler den nye bog, ”Ballehage Strandhaiku” om. Bogen er en haikudigt- og fotosamling skrevet og fotograferet af den århusianske forfatter
Birgit Bach og udgivet på Bibak Books.

Kajakroer ler
Høj latter møder broens
Tavse frostgebis

Bogens 28 fotos repræsenterer de fire årstider og henvender sig både til voksne og børn.
Til hvert billede er der knyttet et haikudigt, der består af 5, 7 og 5 stavelser. Da haikudigtet samtidig er en slags digterisk fotografi af et øjeblik, får man her to sider af samme sag.
Fotografierne er udvalgt af Bodil Billeskov Bøving, Galleri Hummelure.
Birgit Bach har flere bog- og musikudgivelser bag sig, blandt andet historien og musicalen: ”Sørøver Søren og hans skrækkelige mor” og undervisningsbogen ”Læg krop til sproget”.

Ballehage Strandhaiku
ISBN 87-91255-12-0
72 sider, 189,- kr (inkl. forsendelse)
Bibak Books

Bogen udkommer den 25. marts og kan købes både hos forlaget Bibak Books
bb@bibak.dk eller www.bibak.dk og hos boghandlere.

Ønskes flere oplysninger er man velkommen til at kontakte Birgit Bach
på tlf. 86 28 93 75, mobil 20 65 76 67
eller på bb@bibak.dk

Venlig hilsen

Birgit Bach

Smuk udgivelse med haiku og tilhørende fotos

Anmeldt af Ole Bundgaard/Haikuforeningen

Det er en ualmindelig smuk ja nærmest delikat bog Birgit Bach har udgivet. ”Ballehage strandhaiku”, hedder bogen. Og det er da også mere end en almindelig haikuudgivelse, der her er tale om. Hvert haiku i bogen følges af et fotografi - eller er det omvendt. Fotografi og haiku er så tæt sammenknyttet, at i hvert fald flere af digtene er utænkelige uden et foto. Jeg tror sågar at flere af bogens haiku er inspireret af billederne. Og ligeledes at nogle af bogens haiku har ført til et foto.

Og jeg synes det er lykkedes at få en enhed. Både billeder og digte er særdeles stemningsfulde og velkomponerede. Det er ikke amatørfotos der her er tale om.
Bogen består af 28 haiku med tilhørende fotografi. Her følger man årets gang i et smukt forløb fra vinter over forår og sommer til efterår

Her det første haiku som i øvrigt sagtens kan stå alene:

Bugtblide bølger
Solstråler strejfer smilet
Mild decemberdag

Skulle jeg drysse en anelse malurt i bægeret måtte det være at omslaget er lidt for matematikbogsagtigt for min smag. Her kunne jeg godt ha tænkt mig et billede enten fra bogen eller lignende der pegede mod udgivelsens meget stemningsfulde fotos og haiku.

Men alt i alt en fin udgivelse, der også vil gøre sig på et gavebord.

Bogen kan købes både hos forlaget Bibak Books
bb@bibak.dk eller www.bibak.dk og hos boghandlere.
Ønskes flere oplysninger er man velkommen til at kontakte Birgit Bach på tlf. 86 28 93 75,
mobil 20 65 76 67
eller på bb@bibak.dk

til toppen